Hasmark Kirke
Tekst: På baggrund af H. Ellegaard Frederiksens fremstilling i jubilæumsskriftet ”Hasmark Kirke 100 år, 1892-1992”.

Byggeriet af Hasmark kirke planlægges og går i gang

Initiativtageren til at bygge Hasmark Kirke var hofjægermester Niels Erik Hofman Bang (1844-1929).  Han var en idérig og beslutsom mand. Når han først havde undfanget en idé, var der ikke langt til beslutning. Ved nytårstid 1892 sad han i sit bibliotek på Hofmannsgave og spekulerede over sagen. Og han tog beslutningen om, at der skulle bygges en ny kirke. Der blev hurtigt nedsat et byggeudvalg. Som arkitekt valgtes Emil Schwanenflügel. Man gik straks i gang med at udarbejde tegninger og beregninger til projektet.

Allerede lørdag den 14. Maj 1892 var man klar til grundstensnedlæggelsen. Den foregik med stor opmærksomhed. Næsten 200 af sognets beboere var mødt op til ceremonien, hvis man ellers skal tro et avisreferat fra den tid.

Kirkens indvielse

I et halvt år blev der arbejdet på højtryk med byggearbejdet. Utroligt mange mennesker, håndværkere og frivillige, var beskæftiget alle ugens hverdage, og indvielsen kunne berammes til 1. søndag i advent. Det var den 27. november 1892.

Om indvielsen beretter Fyens Tidende i en artikel 28. november 1892 følgende: ”Den spæde Kirkeklokke i den nye Hasmark Kirke ringede kl. 9, 10 og 11. Derefter var der Procession med Biskop Stein, Stiftsamtmand Heltzen, Provst Fog, Herredets Præster, Lensgreve Petersdorff, Herredsfoged Jürgensen, Amanuensis Engelstoft, Byggeudvalget, Arkitekt og Håndværkere. 

De hellige Kar, Bibel og Salmebog blev baaret af Præster, som overrakte dem til Biskoppen, der havde taget plads ved Alteret. Her iførtes han biskoppelig sølvmors Kaabe og holdt efter Indgangsbøn en saavel til Præst som Menighed rettet indtrængende Tale med Forklarelsen på Bjerget som Tekst. Derefter fulgte den egentlige Indvielse med Oplæsning af tre af Præsterne og ved Biskoppen selv af Münsters overordentlig skønne Indvielsesritual. Pastor Thomsen prædikede over Dagens Tekst og lyste Velsignelsen fra Alteret. Med Afsyngelse af ”Guds Ord det er vort Arvegods” samt Udgangsbøn sluttede den stemningsfulde Fest. Vejret var let Frost med glimrende Solskin”. 

Også ved denne lejlighed mødte menigheden talrigt op – så talrigt, at kirken næsten ikke kunne rumme dem.

Kirken

Kirken blev opført i røde sten i let romantisk stil (rundbuestil). De runde buer ses overalt i kirken. Den består af et halvrundt kor og et firkantet skib med bjælkeloft samt tårn i vest.

Alterdug

Ved kirkens indvielse blev kirkens første alterdug skænket. Den er syet af hofjægermesterinde Hofmann Bang. Mange år senere, den 9. september 1921, skænkede hun kirken endnu en alterdug. Det skete i forbindelse med hofjægermesterparrets guldbryllup.

Døbefonten

Kirkens døbefont har sin egen historie, som går tilbage til den gamle Egense kirkes tilblivelse omkring år 1100. Den er hugget i gotlandsk kalksten. Omkring 1555 blev Egense Kirke revet ned, og døbefonten fik en kummerlig medfart i mange år. Da Hasmark Kirke blev bygget, kom den atter til ære og værdighed. Den blev restaureret og indsat i Hasmark kirke. Ved kirkens indvielse advents søndag 1892 blev det markeret, at døbefonten skulle være forbindelsesled til den gamle kirke i Egense.

Lysestagen

Ved kirkens 25 års jubilæum havde menigheden samlet ind til en 7-armet lysestage som gave til kirken. Menigheden havde i samme anledning bekostet en rød kokosløber til kirkens midtergang.

Kirkeklokken

Ved kirkens 50 års jubilæum advents søndag 29. november 1942 sagde præsten Gamborg Andersen: ” Den spæde landsbyklokke har ikke haft kraft nok til at samle menigheden. Eller har den?”. Allerede ved kirkens indvielse blev klokken nævnt for dens spæde og svage lyd. Men den var heller ikke af malm, blot en støbejernsklokke. H. Ellegaard Frederiksen skriver om denne klokke: ”Jeg har nu ofte nydt klangen af den gamle klokke. Ofte kunne vi høre den helt til Norup, når vinden var gunstig. Den havde en klang, eller rettere lyd, der ikke mindede om klokker i almindelighed, men den var absolut ikke dårlig, selv om det må erkendes, at der manglede noget”. Det fandt menighedsrådet også ud af i 1978, og man besluttede sig for at udskifte den med en af ægte malm. En delegation rejste til Holland for at finde den helt rigtige afløser for den gamle klokke. Den nye klokke vejer 320 og tonen er h. Den bærer følgende indskrift: ”Petit og Fritzen i Holland støbte mig til Hasmark Kirke anno 1978. At tælle vore dage lære du os”. Den nye klokke blev indviet 1. søndag i advent, d. 3. december 1978. Den gamle klokke blev anbragt på kirkegården, hvor den stod til sommeren 1991. I dag hænger Hasmark kirkes gamle klokke i en lille kirke i en lille landsby i Nigeria.